LOVE
for
FORENINGEN AF 5TE MARTS 1896
§ 1 Foreningens formål
Foreningens formål er, at samle alle i Horsens og omegn bosiddende, hvis daglige beskæftigelse er: ledende- og tekniske funktionærer eller med disse i klasse stående og beslægtede livsstillinger til, under foreningens love, at understøtte hinanden:
- ved død med begravelseshjælp og
- ved at fremme sammenhold og selskabelighed blandt medlemmerne ved at drøfte de ved deres livsstilling værende interesse.
§ 2 Begravelseshjælp
I det første år efter optagelsen i foreningen, udbetales ingen begravelseshjælp. Efter dette års forløb, kan der udbetales, ved et medlems død, til de lovmæssige arvinger, en begravelseshjælp på: 300,00 kr. Beløbet udbetales kun såfremt der gøres krav på dette overfor kassereren. Medlemmer som er fyldt 50 år ved optagelsen i foreningen, kan ikke gøre krav på udbetaling af begravelseshjælp.
§ 3 Foreningsmøder
Bestyrelsen afholder et passende antal møder, hvor nye medlemmer optages. Der skal minimum afholdes 2 møder om året - en forårsgeneralforsamling i begyndelsen af marts måned og en efterårsgeneralforsamling i begyndelsen af november måned.
§ 4 Medlemmers optagelseskriterie
Nye medlemmer kan optages i foreningen ved at oplyse kassereren om navn og adresse på den eller de personer der udviser interesse. Kassereren fremsender herefter informationsmateriale om foreningen og en tilmeldingsblanket som skal sendes tilbage til kassereren i udfyldt stand og underskrevet af den interesserede. Kassereren fremlægger herefter den interesseredes anmodning om optagelse i foreningen på førstkommende bestyrelsesmøde. Bestyrelsens afgørelse meddeles skriftligt af kassereren til den interesserede. Hvis optagelse er accepteret, sendes samtidigt kontingent- og depositumopkrævning og den interesserede opfordres til at give møde ved førstkommende foreningsarrangement, hvor den officielle optagelsesceremoni vil blive foretaget af formanden og ordensmesteren.
§ 5 Ændring af livsstilling eller adresse
Dersom et medlem overgår i anden livsstilling eller forlader Horsens, men vedblivende kunne ønske at være medlem af foreningen, kan dette lade sig gøre, når vedkommende fortsat betaler sit kontingent til foreningen og oplyser overfor kassereren, hvori ændringen består.
§ 6 Foreningens emblemer
Alle foreningens medlemmer skal have et emblem, som skal bæres synligt ved foreningens arrangementer. Foreningen har følgende emblemer:Ved optagelse i foreningen modtager det nye medlem et emblem i sølv og erlægger et depositum på 100 kr. til foreningen. Beløbet kan tilbagebetales hvis medlemmet ønsker det, når medlemmet melder sig ud af foreningen og emblemet er afleveret til bestyrelsen. Efter 25 års medlemskab erstattes sølvemblemet af et emblem i guld og efter 40 års medlemskab påhægtes der et ”40-års-tegn" på guldemblemet. Efter 50 års medlemskab vil medlemmer være kontingentfrie. Desuden kan foreningens bestyrelse udpege æresmedlemmer der har været i foreningen i 25 år, har siddet i bestyrelsen og har udført særligt fortjenstfuld indsats for foreningen. Disse tildeles et guldemblem med egeløv. Dette emblem erstatter tidligere udleveret guldemblem. Æresmedlemmer er kontingentfrie. Emblemerne forbliver foreningens ejendom og må ikke bortsælges til anden side. Såfremt et medlem er så uheldig, at et emblem bortkommer, skal et nyt genanskaffes på medlemmets regning fra den af bestyrelsen udpegede ordensmester. Prisen vil være den for tiden gældende dagspris. I forbindelse med eventuelle skader på emblemet, afleveres emblemet til ordensmesteren som sørger for at få skaden udbedret på foreningens regning.
§ 7 Manglende emblem ved foreningsmøder
Medlemmer der ikke bærer deres emblem ved et forenings-arrangement, vil af foreningens kasserer blive afkrævet en bøde.
Følgende bødestørrelser er gældende:
Ved manglende sølv emblem: |
10 kr. |
|
Ved manglende guld emblem: |
25 kr. |
|
Ved manglende guld emblem med 40 års tegn: |
40 kr. |
|
Ved manglende guld emblem med egeløv: |
50 kr. |
|
§ 8 Foreningens midler
Kassereren modtager og kvitterer for det årlige kontingent. Han fører foreningens regnskab samt udbetaler begravelseshjælp. Kassereren må ikke have en større kassebeholdning end 1500 kr. Det beløb, hvormed kassebeholdningen overstiger denne sum, skal indsættes på en foreningskonto i et pengeinstitut.
§ 9 Jubilæumsfonden
For at sikre en kapital til foreningens jubilæum hvert 25. år, indsætter kassereren, i slutningen af et kalender år, et beløb på en jubilæumskonto med højeste rente i et pengeinstitut, under forudsætning af, at der er overskud i regnskabet. Beløbets størrelse bestemmes af bestyrelsen. Såfremt bestyrelsen finder det fordelagtigt, kan den vedtage at købe kreditobligationer for indtil 75 % af fondens formue.
§ 10 Revision af regnskabet
Revisorerne gennemgår og revidere regnskabet der skal være dem tilstillet mindst 14 dage forinden forårsgeneralforsamlingen. Revisorerne skal på forlangende altid have adgang til at gennemse foreningens bøger og at forvisse sig om, at de i regnskabet opførte værdier er til stede.
§ 11 Foreningens øverste myndighed
Ordinære- og ekstraordinære generalforsamlingerne indkaldes med 14 dages varsel og har den øverste myndighed i alle foreningens forhold og anliggender og kun de kan give og forandre lovene som behandles på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene kan være ekstraordinær. Der skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 20 medlemmer skriftligt stiller fordring herom til bestyrelsen. Forslag som medlemmerne ønsker behandlet, enten på de ordinære- og de ekstraordinære generalforsamlinger, skal indsendes til formanden senest 8 dage forinden generalforsamlingen.
§ 12 Forårsgeneralforsamlingens dagsorden
1. |
Valg af dirigent |
2. |
Forhandlingsprotokollen ved sekretæren |
3. |
Regnskabet ved kassereren |
4. |
Valg af bestyrelse |
5. |
Valg af bestyrelsessupleant |
6. |
Valg af revisor |
7. |
Valg af revisorsuppleant |
8. |
Forslag fra medlemmerne (skal være indsendt til formanden mindst 8 dage forinden) |
9. |
Eventuelt (emner under eventuelt kan ikke bringes til afstemning). |
|
|
- 13 Efterårsgeneralforsamlingens dagsorden
1 |
Valg af dirigent |
2. |
Beretningen ved formanden |
3. |
Forslag fra medlemmerne (skal være indsendt til formanden mindst 8 dage forinden |
4. |
Eventuelt (emner under eventuelt kan ikke bringes til afstemning). |
|
|
§ 14 Forhandlingsprotokol
En forhandlingsprotokol føres over bestyrelsesmødernes- og general-forsamlingernes resultater og beslutninger. Det er kun referater fra generalforsamlingerne der oplæses på foråretsgeneralforsamlingen.
§ 15 Valghandlingen
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvortil der vælges 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Valg af bestyrelse foregår hvert år på forårsgeneralforsamlingen og gælder i 2 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Formanden og sekretæren er på valg på ulige årstal og næstformanden, kassereren og ordensmesteren er på valg på lige årstal. Det skal bemærkes, at formandsposten ikke må være forbunden med kassererposten. 1. bestyrelsessuppleant og 1. revisor er på valg lige årstal og 2. bestyrelsessuppleant og 2. revisor er på valg på ulige årstal. Revisorsuppleanten er på valg hvert år.
§ 16 Aflønning af bestyrelsen
Bestyrelsen modtager årligt et mindre symbolsk honorar for deres arbejde for foreningen. Beløbet administreres af kassereren og skal ikke forevises for revisorerne. Størrelsen af det årlige honorar afgøres af generalforsamlingen.
§ 17 Kontingentforhøjelse
Kassereren kan, hvor der forinden er opnået enighed om dette i bestyrelsen, forelægge en eventuel kontingentforhøjelse for generalforsamlingen.
§ 18 Afstemning
Valg ved generalforsamlinger afgøres ved simpel majoritet og uden hensyn til de fremmødtes antal. Står stemmerne lige, foretages omvalg og bliver resultatet herved, at stemmerne atter står lige, afgøres valget ved lodtrækning, foretaget af formanden.
§ 19 Medlemmer som modarbejder foreningens interesser
Når et medlem bevisligt modarbejder foreningens interesser eller ulovligt benytter sig af foreningens goder, kan dets forhold fremstilles på en generalforsamling, hvor de fremmødende medlemmer tager stilling til, hvorledes der skal optrædes overfor vedkommende medlem.
§ 20 Bestyrelsens bemyndigelse
Indtræder tilfælde, der ikke er omhandlet i disse love, er bestyrelsen bemyndiget til at handle efter bedste skøn, indtil en generalforsamling kan tage en lovformelig beslutning.
§ 21 Foreningens status
Viser foreningens status sig nogensinde at være således, at foreningen ikke kan opfylde sine forpligtelser, sammenkalder bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling, hvor medlemmerne enten forpligtiger sig til at betale et ekstra kontingent eller ved frivillige bidrag tilvejebringer den nødvendige sum.
§ 22 Foreningens opløsning
Foreningen kan ikke opløses, så længe der er mindst 10 bidragydende medlemmer. Foreningens midler kan ingensinde deles blandt medlemmerne. Skulle foreningen blive opløst og på det tidspunkt være i besiddelse af kapital, skal denne efter bestyrelsens skøn overgå til et velgørende formål.
Horsens, den 6. november 1998
Revideret, den 3. november 2006 - §1 Foreningens formål:
Vi har dog efterfølgende lettet på reglerne for optagelse af nye medlemmer: I dag optager vi alle som bliver anbefalet af foreningens medlemmer.
Revideret den 6. november 2015 - §6 Foreningens emblemer: tilføjet:
Efter 50 års medlemskab vil medlemmer være kontingentfrie.… har været i foreningen i 25 år, har siddet i bestyrelsen Æresmedlemmer er kontingentfrie.
Revideret, den 1. november 2019:
Forhandlingsprotokollen ved sekretæren oplæses kun ved forårsgeneralforsamlingen, og formandens beretning kun på efterårsgeneralforsamlingen.