Foreningens årlige Sommertur.

 

Medlemmer af ”Foreningen af 5te marts 1896” og deres ledsagere, var søndag den 10. september 2023 på Foreningens årlige Sommertur.
Vi var 23 personer, vi blev desværre ramt af 2 afbud samme morgen, der startede fra P-pladsen foran Dyreskuepladsen, Hattingvej 6, kl. 09.05 med Horsens Turistfart, og kørte mod Rastepladsen efter den nye Lillebæltsbro, hvor vi fik serveret morgenkaffe med et smurt rundstykke og en ”lille” en, nogle fik vist to.

Herefter fortsatte vi mod Ditlevsdal Bison Farm , ved Morud på Fyn, hvor vi ankom kl. ca. 10.35, de, der havde lyst, kunne, inden rundturen, nå at besøge butikken, hvor der bliver solgt produkter fra de store Bisoner, det er ikke billigt, men smager til gengæld godt. Kl.10.45 fik vi en utrolig interessant og lærerig Guidet tur på ladet af en traktorvogn, nogle havde klogeligt medbragt en pude.

Efter denne oplevelse kører vi til Bogense, hvor vi kl. 12.45 spiser frokost på Bogense Hotel, en stor og god ”Skinkeschnitzel med ærter og champignons a la creme”, efter frokosten var der, inden vi vente næsen hjemad, tid til en tur enten rundt i byen eller ned til havnen,

Vi landede i Horsens igen ca. kl. 15.30 efter en god og oplevelsesrig dag i gode menneskers selskab.

Lidt billeder fra dagen (Tryk på billede for at se alle).